Læsepolitik

Her kan du finde information om vores læsepolitik.

Hvad lærere skal være opmærk­somme på

Når man som lærer skal arbejde med læse- og skriveindlæring hos børn, skal man bl.a. være opmærksom på de fem grammatiske principper, der danner basis for den meta­sproglige be­vidst­­hed (Ca­roline Liberg: Sådan læ­rer børn at læse og skrive).

  • princippet om objektivering – altså barnet kan anlæg­ge en ”yd­re” betragtning på sproget, det interesserer sig mere for, hvor­dan ting bliver sagt, end hvad der bli­ver sagt
  • princippet om den dobbelte artikulation – barnet ved, at der fin­des ’ord’ og ’bogstaver’, og at bogstaver kan sættes sammen til en meningsfuld enhed
  • princippet om skrifttegnenes invarians – barnet ved, at hvert bogstav har et navn, en lyd og en form
  • princippet om linearisering – bogstavrækkefølger be­stemmer også række­føl­gen af lydene
  • princippet om skrifttegnenes bi-unik­hed – når bogsta­verne byt­tes om, byttes ly­­dene ligeledes om.

Man skal være opmærksom på, at det for be­gyn­derlæseren/-skri­veren er langt nemme­re at foretage handlingen syntese-i-ana­lyse end analyse-i-syntese.

Syntese-i-analyse: Når barnet tager udgangspunkt i et ord, det selv har valgt, er det, med støtte fra læreren, muligt for barnet, at stave/­ly­dere sig igennem ordet
  
Analyse-i-syntese: Udgangspunktet er en skrevet tekst, hvor barnet møder et tilsyneladende ukendt ord. For at finde frem til ordet, skal barnet både lydere de enkelte bog­staver og sammenføje dis­se lyde til en helhed.

Barnet er således i stand til at skrive helord, før det kan læse hel­ord, da førstnævnte kun kræver kendskab til de grammatiske prin­cipper – barnet behøver ved denne hand­ling ikke at bruge energi på at sammenholde de løsrevne lyde.

Hvordan styrker man børnenes metasproglige bevidsthed?

Tekster, som børnene læser, kan være modeller for, hvordan de tekster, børnene selv skal skrive, skal udformes. Børnene kan ved at skrive tekster få en større indsigt i, hvor­dan de tekster, de læser, er udformet.

Når børnene læser og skriver i en stadig vekselvirkning, får de dels gradvist udviklet me­re og mere komplekse læse- og skrive­strategier, dels opbygget og udbygget en be­vidst­hed og viden om genrer og deres karakteristika, modtagerforhold og om teksters op­byg­ning og indhold. Gennem samtale i klassen får børnene mu­lighed for at re­flek­tere over den viden og de erfaringer, de har fået og får der­med et fælles sprog. Dia­lo­gen mellem lærer og børn er derfor central i udviklingen af barnets bevidsthed om gen­rer og tekststrukturer og i udvikling af metabevidsthed både i barnets læ­se- og skri­­ve­udvikling (Læs og skriv med danskfidusen).

Forslag til konkrete aktiviteter

  • Drys tryllestøv over et trylleord — lav nu så mange ord som mu­ligt af bogstaverne
  • Bogstavleg — dan ord med udleverede bogstaver (eleverne kan gøre dette rent fysisk oppe ved tavlen og nede ved bordene)
  • Lav ordslanger
  • Lav rimpar
  • Skriv fælles historie/læsetekst på flip-over
  • Find ord, der begynder med ..., har ... i sig, slutter på ...
  • Lad børnene lave og skrive i formbøger, der passer til det em­ne, der arbejdes med

Ideer til værkstedsarbejde

  • Domino
  • Stavelseskrig
  • Memory/vendespil
  • Sorteper
  • ”Bogtavpuslespil”
  • Find ord der begynder med ... – skriv dem i skrivehus
  • Puslehistorier
  • ”Ting-finder-kuffert”
  • Tegneserie til en tekst, de har læst

Litteraturforslag

Caroline Liberg: Sådan lærer børn at læ­se og skrive

Jørgen Frost: Sproglig opmærksomhed

Ina Borstrøm m.fl.: Læseevaluering på begyndertrinnet

Margrethe Juhl-Petersen: Sglaj?

Margrethe Juhl-Petersen: Sglaj – mere?

Karin Erbo Jensen: Når børn lærer at læse

Gode websteder

www.123abc.dk

www.multidansk.dk

http://www.alinea.dk/univers/site/dansk/bogslottet/bogslottet1/default.html

http://www.childbooks.dk/