Hvad lærere skal være opmærksomme på
Når man som lærer skal arbejde med læse- og skriveindlæring hos børn, skal man bl.a. være opmærksom på de fem grammatiske principper, der danner basis for den metasproglige bevidsthed (Caroline Liberg: Sådan lærer børn at læse og skrive).
- princippet om objektivering – altså barnet kan anlægge en "ydre" betragtning på sproget, det interesserer sig mere for, hvordan ting bliver sagt, end hvad der bliver sagt
- princippet om den dobbelte artikulation – barnet ved, at der findes ord og bogstaver, og at bogstaver kan sættes sammen til en meningsfuld enhed
- princippet om skrifttegnenes invarians – barnet ved, at hvert bogstav har et navn, en lyd og en form
- princippet om linearisering – bogstavrækkefølger bestemmer også rækkefølgen af lydene
- princippet om skrifttegnenes bi-unikhed – når bogstaverne byttes om, byttes lydene ligeledes om.
Man skal være opmærksom på, at det for begynderlæseren/-skriveren er langt nemmere at foretage handlingen syntese-i-analyse end analyse-i-syntese.
Syntese-i-analyse: Når barnet tager udgangspunkt i et ord, det selv har valgt, er det, med støtte fra læreren, muligt for barnet, at stave/lydere sig igennem ordet
Analyse-i-syntese: Udgangspunktet er en skrevet tekst, hvor barnet møder et tilsyneladende ukendt ord. For at finde frem til ordet, skal barnet både lydere de enkelte bogstaver og sammenføje disse lyde til en helhed.
Barnet er således i stand til at skrive helord, før det kan læse helord, da førstnævnte kun kræver kendskab til de grammatiske principper – barnet behøver ved denne handling ikke at bruge energi på at sammenholde de løsrevne lyde.
Hvordan styrker man børnenes metasproglige bevidsthed?
Tekster, som børnene læser, kan være modeller for, hvordan de tekster, børnene selv skal skrive, skal udformes. Børnene kan ved at skrive tekster få en større indsigt i, hvordan de tekster, de læser, er udformet.
Når børnene læser og skriver i en stadig vekselvirkning, får de dels gradvist udviklet mere og mere komplekse læse- og skrivestrategier, dels opbygget og udbygget en bevidsthed og viden om genrer og deres karakteristika, modtagerforhold og om teksters opbygning og indhold. Gennem samtale i klassen får børnene mulighed for at reflektere over den viden og de erfaringer, de har fået og får dermed et fælles sprog. Dialogen mellem lærer og børn er derfor central i udviklingen af barnets bevidsthed om genrer og tekststrukturer og i udvikling af metabevidsthed både i barnets læse- og skriveudvikling (Læs og skriv med danskfidusen).
Forslag til konkrete aktiviteter
- Drys tryllestøv over et trylleord — lav nu så mange ord som muligt af bogstaverne
- Bogstavleg — dan ord med udleverede bogstaver (eleverne kan gøre dette rent fysisk oppe ved tavlen og nede ved bordene)
- Lav ordslanger
- Lav rimpar
- Skriv fælles historie/læsetekst på flip-over
- Find ord, der begynder med ..., har ... i sig, slutter på ...
- Lad børnene lave og skrive i formbøger, der passer til det emne, der arbejdes med.
Ideer til værkstedsarbejde
- Domino
- Stavelseskrig
- Memory/vendespil
- Sorteper
- ”Bogtavpuslespil”
- Find ord der begynder med ... – skriv dem i skrivehus
- Puslehistorier
- "Ting-finder-kuffert"
- Tegneserie til en tekst, de har læst.
Litteraturforslag
- Caroline Liberg: Sådan lærer børn at læse og skrive
- Jørgen Frost: Sproglig opmærksomhed
- Ina Borstrøm m.fl.: Læseevaluering på begyndertrinnet
- Margrethe Juhl-Petersen: Sglaj?
- Margrethe Juhl-Petersen: Sglaj – mere?
- Karin Erbo Jensen: Når børn lærer at læse