Pædagogstuderende

Praktikbeskrivelse for pædagogstuderende i Østervangsskolens SFO

Beskrivelse af praktikstedet

Kontaktperson

Indskolings- og SFO-leder
Lene Qvortrup Skov
Tlf.: 2199 5321
E-mail: lene.qvortrup.skov@randers.dk

Antal børn: ca. 400

Aldersgruppe: 0.-6. klasse samt special 0.-10. klasse. Desuden er der førskole fra 1. marts.

Karakteristik af brugergruppen

Indskoling og SFO. Børn inden for almenområdet, dog herunder børn med forskellige psykiatriske diagnoser (f.eks. ADHD) samt børn med socio-sociale udfordringer. Derudover er der til skolen tilknyttet en specialklasserække.

Den studerende vil være tilknyttet 0.-3. klasse samt SFO.

Arbejdsmetoder

Der arbejdes med PLF: målstyring, databasering, feedback og tæt teamsamarbejde.

Der arbejdes tværprofessionelt mellem lærere og pædagoger.

Vi har en indsats omkring en elevinddragende tilgang. Skolens pædagogiske personale uddannes i PBL - projektbaseret læring.

Skolens værdigrundlag Helhjertet læring i fællesskab udspringer af de tre psykologiske behov: Autonomi, kompetence og samhørighed (Selvbestemmelsesteorien, Deci og Ryan).

Ansatte

Pædagoger, lærere, pædagogmedhjælpere, klubmedarbejdere, TAP, pædagogstuderende, lærerstuderende, SOSU-assistent og PAU-elever

Praktikvejlederens kvalifikationer

  • Pædagogisk grunduddannelse
  • PD modul i praktikvejledning
  • Andet/andre uddannelser.

Tværprofessionelt samarbejde internt og eksternt

Vi arbejder tværprofessionelt lærere og pædagoger imellem. Derudover har vi tæt samarbejde med PPR (psykolog, sundhedsplejerske og fremskudt socialrådgiver). Skolen har ind imellem samarbejde med ergoterapeut i forhold til udvalgte børn. Der samarbejdes med tolke, da skolen der blandt skolens forældre tales en bred vifte af sprog.

Der samarbejdes desuden med BUA (Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling) hvor dette er relevant.

Der samarbejdes med daginstitution i vores skoledistrikt ift. brobygning med dagtilbud og skole samt tilrettelæggelse og afvikling af førskole.

Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse

Den studerendes arbejdstid ligger mellem 06.30-17.00.

Der skal påregnes en del aftenmøder efter kl. 17.00 - primært om tirsdagen.

Arbejdsforhold

Det forventes at den studerende (særligt i 2. og 3. praktik) kan arbejde alene i et vist omfang. Dog altid i samråd med praktikvejleder og ledelse.

Alenetimer vil være understøttende undervisning og enkelte undervisningstimer i samråd med øvrigt team. Desuden relevante aktiviteter i SFO.

Øvrige oplysninger

Skolefritidspædagogens arbejde:

  • Pædagogen har et tæt samarbejde med klassens lærere omkring det enkelte barns faglige og sociale trivsel og udvikling. Herudover har pædagogen ansvaret for den understøttende undervisning.
  • Vores SFO er funktionsopdelt og de daglige pædagogiske aktiviteter afvikles i et tæt samarbejde mellem alle årgangenes pædagoger. På ugentlige møder planlægges og videreudvikles den daglige praksis. Vi har igangsat en praksisudvikling hvor vi benytter materialet fra KIDS FRITID til at blive klogere på kulturen i SFO. Vi arbejder systematisk med børneinterviews som en måde at inddrage børnene i deres eget fritidsliv. Vi prioriterer forskellige aktiviteter i løbet af ugen - både inde og ude - og bestræber os på at tilbyde et bredt og varieret udbud af lege og aktiviteter.

Uddannelsesplan

Specialiseringsmuligheder: Skole- og fritidspædagogik

Valgfagsområder:

  1. Kreative udtryksformer
  2. Natur og udeliv
  3. Sundhedsfremme og bevægelse
  4. Medier og digital kultur
  5. Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri
  6. Social innovation og entreprenørskab
  7. Kulturmøde og interkulturalitet.